Trine fortæller – hovedpine

Trine fortæller:
Jeg har i flere år, været generet af hyppig hovedpine, afgrænset til venstre side af hovedet. Jeg havde efterhånden accepteret hovedpinen, som noget jeg måtte leve med, og bare forsøge at undgå. Hverdagen bliver dog meget begrænset, når man gør alle mulige krumspring, for at undgå en hovedpine, som alligevel opstår. Jeg har brugt meget tid og mange kræfter på, at regne hovepinens mønster ud, uden resultat.
Desuden har jeg været generet meget, af smerter i nakke og skuldre. Smerterne har påvirket mit mentale overskud meget og tappet mig for kræfter, halvvejs igennem en ganske normal dag. Min unge alder taget i betragtning, syntes jeg i hvert fald, at jeg burde have et større overskud til hverdag.

Jeg fortalte en kollega om mine problemer og hun anbefalede straks Kranio Sakral Terapi hos Jette. Allerede efter første behandling kunne jeg mærke en markant forbedring og til min store tilfredshed har jeg konstateret, at den konstant lurende hovedpine er helt væk. Smerterne i skuldre og nakke er også lettet, betragteligt. Smerterne er erstattet, af en behagelig følelse i musklerne, som på en god måde minder mig om, hvor hæmmet jeg har været før Jettes behandling. Jeg har ikke de samme begrænsninger som før og selv efter en lang dag på studiet, er jeg frisk og smertefri. Jeg har modtaget to behandlinger og mindes ikke, at have haft det bedre, nogensinde. Min krop er så tilfreds og mit humør og overskud har fået et kæmpe boost.

Min fascination over behandlingens virkning har ikke fortaget sig og jeg ville ønske, at jeg havde afprøvet Kranio Sakral Terapi noget før. De mange dage med slem hovedpine, har gjort, at jeg altid passer ekstra på og tager en hel masse forholdsregler, for at undgå smerter. Jeg var lidt skeptisk inden behandlingen, fordi mine smerter var så konstante og dominerende, men alligevel svære at definere. Alt hvad jeg var i tvivl om, er blevet modbevist. Jeg er så glad for, at have fået åbnet mine øjne for denne terapiform og vil til enhver tid anbefale andre, at afprøve det. Der er ingen forholdsregler eller formaninger – kun resultater.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *